Print Page Print Page

Leverandøraudit

informationer
Start: 5. oktober 2020 08:30
Slut: 6. oktober 2020 17:00
Sted: HUSET - mødecenter Middelfart Hindsgavl Allé 2 , 5500 Middelfart
Varighed: 2 dage
Antal Mødegange: 2
Pris: kr. 12.750,00
Tilmeldingsfrist: 2. oktober 2020

Målsætning
Globalisering, outsourcing, krav om leverandørudvikling og procesoptimering har betydet stigende fokus på auditering af leverandørernes processer. I samarbejde med erfarne leverandørauditorer har vi udviklet et kursus, der omfatter leverandøraudit i forbindelse med godkendelse af nye leveran-dører, leverandøropfølgning og udvikling af leverandørsam-arbejde. Som en bonus er der også indlagt en opfølgningsdag, hvor du – efter du har afprøvet din nye viden i praksis – igen mødes med de øvrige kursister og udveksler erfaringer. Opfølgningsdagen er planlagt til den 10. december 2020.

 

Indhold
- Baggrundsforståelse for procesauditering
- Værktøjer til planlægning, gennemførelse og opfølgning af leverandøraudits
- Forberede praktisk gennemførelse af leverandøraudit
- Opfølgning på gennemførte audits

 

Målgruppe
Kurset er relevant for medarbejdere, der skal gennemføre leverandøraudits, f.eks. indkøbere, kvalitetsmedarbejdere, produktionsteknikere, controllers og andre med leverandørkontakt. Kendskab til kvalitetsstyring vil øge udbyttet.

 

Ved tilmelding bliver du automatisk tilmeldt overnatning og aftenforplejning mellem de to kursusdage. Prisen er kr. 1.200,- ekskl. moms. Ønsker du ikke at gøre brug af dette, skriv det venligst i kommentarfeltet ved tilmelding.  


Elektronisk kursusmateriale

Kursusmaterialet fremsendes til dig pr. mail inden kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv sørge for at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.

 

De nævnte priser er ekskl. moms.


Undervisere


John Meyer, Lead Auditor

John Meyer har gennem sit tidligere arbejde for bl.a. LEGO, Danfoss og Siemens Wind Power rejst i det meste af verden, og han har et indgående kendskab til udfordringerne med leverandører fra både nær og fjern. Han har arbejdet med udfordringer omkring outsourcing gennem en årrække og har en masse praktiske erfaringer, som han gavmildt deler ud af på disse kurser.